Trend-rapport: FALL 2020 GRØN
Grøn er en MUST-have farve i dette efterår
Uanset hvilken modevirksomhed du kigger på, bruger de alle grønne farver i deres kollektion i efteråret 2020, og det er et utal af grønne nuancer, som bliver præsenteret.
Det gør også, at du har mulighed for at vælge præcis den grønne nuance, der er god til din hudfarve.
Her får du først en kort gennemgang af den grønne trend, og derefter kan du se vores bud på kjoler i grønne farver. Hvis du klikker på kjolen, kan du designe din egen unikke grønne kjole.


Mintgrøn er en stilfuld farve i en elegant ensfarvet metervare. Flere designhuse bruger også den mintgrønne farve som en flot bund til prikker og blomster. Farven spiller godt sammen med tilbehør i hvide og brune nuancer, og har metervaren et silkeagtig look, er perler smukt til den.

Der er flere forskellige trends, når du ser på blomstrede metervarer, men den overordnede trend for Fall 2020 er et lidt romantisk touch i blomsternes udtryk.

For dig, der ønsker et simpelt look, kan det virke rigtig godt med et simpelt grafisk print. Dette er der naturligvis også en del modehuse, som har benyttet i deres Fall 2020 kollektion.

Her ser du en af dine designmuligheder for en kjole i den moderigtige mintgrønne farve. Hvis du klikker på billedet, har du selv mulighed for at gå ind og vælge, hvordan din unikke kjole skal se ud.

Her ser du en kjole i en grøn metervare med et romantisk og asiatisk blomsterprint. Hvis du klikker på billedet, har du selv mulighed for at gå ind og vælge, hvordan din kjole skal se ud.

Det simple grafiske print er gennemgående i alle efterårets modefarver i 2020. Du kan hos os vælge bl.a. denne bløde, grønne metervare med simpelt grafisk print. Hvis du klikker på billedet, har du selv mulighed for at gå ind og vælge, hvordan din kjole skal se ud.
Selv personligt fan af grøn 🙂
Jeg er også selv personligt stor fan af grøn og er glad for, at det er en af modefarverne i dette efterår. Jeg er så glad for grøn, at et af mine ønsker i fødselsdagsgave i år var denne fantastisk kuglepen fra designeren Poul Smith – i den klassiske engelske farve “Racing Green” så nu er jeg klar til at tage notater.. 🙂
